De kom, de kørte … og de måtte se sig slået. Vi kaster et blik på nogle af de biler, som havde potentialet, men ikke nåede i Årets Bil-finalen.
Nummer to er den første taber, siger man. Nummer to og finalens øvrige tabere kender vi ikke endnu, for først den 10. november udpeges vinderen af Årets Bil 2027.
Men vi kender 27 af taberne. I onsdags blev de otte finalister udpeget, men samtidig kunne 27 biler altså konstatere, at de var blandt taberne. En del af dem havde aldrig en chance, men flere kunne med rette håbe, at de var gode nok til at passere gennem nåleøjet og kvalificere sig til finalen.
Hvilkenbil kigger her på nogle af de biler, som vi gerne havde set i finalen, og på en enkelt, som mange nok havde ventet ville nå i finalen, men som skuffede, da vi tog plads bag rattet.
Lad os først kigge på de seks biler, som efter vores opfattelse havde en reel chance for en finaleplads. Men som altså dumpede, da de 23 journalister og jurymedlemmer havde nomineret deres favoritter.
Stjerner fra Stuttgart
Årets Bil i Danmark har historisk været præget af, at vi er afgiftsplagede her i Danmark. Juryen har derfor traditionelt peget på snusfornuftige danskerbiler, der ikke vælter et gennemsnitligt husholdningsbudget. Af den grund har det ikke altid været den bedste bil, der vandt, men den bedste samlede pakke i en afgiftstung dansk virkelighed.
I år havde tyske Mercedes hele tre biler med - den nye C-Klasse (foto øverst) samt SUV’erne GLB og GLC. Mercedes er et luksusmærke, der normalt ikke kommer i nærheden af en finaleplads, men det så Hvilkenbils ene jurymedlem Morten Kjeldsen stort på og pegede på den ene Mercedes som finalist og var snublende tæt på at nominere endnu en.
C-Klassen var den udvalgte. Årsagerne til at pege på den findes i det faktum, at Mercedes’ elbiler er enestående enkle at tage i brug. Brugervenligheden er uforlignelig, systemerne spiller lydefrit, og der er intet unødigt ding-dong. Kvaliteten når det høje C, dens køreegenskaber er fremragende, og 800 volt-teknologien gør den til en lynlader af rang. Priserne starter ved 505.000 kroner, og det var nok dér, at de fleste jurymedlemmer trak sig.
Så en af feltets bedste biler kom ikke i finalen. I øvrigt undrer det, at tyskerne har valgt ikke at udvikle en stationcar, som ellers ville løfte C-Klassen yderligere. End ikke en Shooting Brake som i tilfældet CLA.
BMW trak det længste strå
At der altid findes undtagelser, der bekræfter reglen, fik vi et eksempel på i år. For det kan rent faktisk lade sig gøre at ende i Årets Bil-finalen, selvom man koster over en halv million kroner, idet BMW iX3 blev stemt i de gode selskab.
Den og Volvo EX60 var Mercedes GLC’s direkte konkurrenter, og alle tre er utroligt fine biler. Efter Hvilkenbils vurdering var Mercedes'en dog den mest komplette og kompetente pakke, hvor summen af dens dyder overtrumfede de to konkurrenter. Men i sidste ende fik BMW’en altså tilstrækkeligt med stemmer og røg i finalen. Hypen om BMW’s Neue Klasse har også været massiv og effektfuld.
Værdig Volvo trak nitten
Volvo EX60 havde også været en værdig finalist. Trods det kinesiske ejerskab er EX60 ifølge Volvo selv den mest svenske Volvo i nyere tid og bygges da også hjemme i Göteborg.
Stilen er stram, kantet og uhyre Volvo’sk og her er også mange indre kvaliteter som god plads og en betjening, der spiller noget bedre end vi er vant til fra Volvos øvrige elbiler.
Men det bedste er, at EX60 på fornem vis kombinerer høj komfort med overraskende præcise køreegenskaber. Den føles også langt lettere og mere agil end sin tonstunge storebror EX90. EX60 er et reelt fremskridt og en bil, som Volvo med rette kan være stolte af. Nu håber vi bare, at den ikke rammes af software-sygdomme som EX30 og EX90..
Tjekkisk kæmpe overset
Men hov, man kan faktisk spare et større sekscifret beløb og blive lige så godt kørende i Skoda Peaq. Tjekkernes hidtil største bil kan udstyres med syv sæder og presses helt ned i 340.000 kroner, hvis man kan nøjes med 449 kilometers rækkevidde.
OK, her er ikke 800 volt og hurtig lynladning som i premium-konkurrenterne, men tro os - på støjsvag og ultrakomfortabel kørsel følger Skoda sagtens med BMW, Mercedes og Volvo. Her Peaq’er Skoda simpelthen på et forbløffende højt niveau, og finish og letforståelig betjening er også af øverste skuffe.
At Peaq måtte se sig slået af de dyrere og teknisk ældre søsterbiler Toyota bZ4X Touring og Subaru E-Outback er stadig en gåde for Hvilkenbils jurymedlemmer. Hvor var VAR?
Hyundai tør - men tabte
Vi havde også gerne set Hyundai Ioniq 3 køre i finalen. Klassisk køn er den ikke, men pladsen i den kompakte bil er fornem, det nye Pleos infotainment en klar forbedring og så opfører Ioniq 3 sig eksemplarisk på både vej og Jyllands-Ring.
Vi er også begejstrede for, at Hyundai går mod strømmen og nøjes med 99 kW (135 hk) i Long Range udgaven. Der til gengæld når ud på næsten 500 kilometer og til hver en tid opfører sig harmonisk og veloplagt. Det er godt set, at de over 700 hestekræfter som nogle kinesere stiller med, tenderer det fjollede i almindelige gadebiler. Ioniq 3 kan du godt låne ud til den 18-årige uden akut angst for voldsomme ulykker.
Hyundai tænker ud af boksen og tør noget med Ioniq 3. Desværre uden at blive belønnet for det.
Koreaner med kant
I samme familie finder vi den firkantede Kia EV2. Heller ikke den vinder nogen skønhedskonkurrencer, men flyttekassedesignet har bogstavelig talt kant og byder i fire-personers udgaven med længdejusterbart bagsæde på den bedste benplads heromme i den kompakte fire meters klasse. Det er stærkt.
Læg hertil solid byggekvalitet, godt med fysiske knapper til betjeningen og lige-ud-af-landevejen køreegenskaber, længere rækkevidde end mange konkurrenter og EV2 vil være en drømmebil for mange danskere med et stramt bilbudget.
Lynkineser fusede ud
Sidst og bestemt ikke mindst interessant slap en ellers hyper hypet kineser ikke gennem nåleøjet.
På papiret ser Xpeng L03 god ud, men altså…
Interessen blandt jurymedlemmerne var stor. Umiddelbart var vi også imponerede. På papiret er Xpeng L03 en VW ID.4-stor bil til sølle 240.000 kr. med 445 kilometers rækkevidde, en maksimal ladeeffekt på 193 kW og et væld af udstyr. Det lyder jo som et tilbud af Lars Larsens’ske dimensioner.
Førstehåndsindtrykket, da vi tog plads bag rattet, var også lovende. Massive mængder blød vinyl og en oplevelse af høj byggekvalitet. Men på asfalten slog den kinesiske teknologi igennem. På alt for velkendt og træls vis.
Stort set al betjening foregår via skærm, og der skal virkelig trykkes med pegefingeren. Dermed blev vi hurtigt mindet om, at det altid er godt at stille spørgsmålet: “Ville du selv eje bilen?”
Ingen af os har lyst til at købe en bil, hvor bruger-uvenligheden ender som et dagligt irritationsmoment, indtil man strækker våben og finder sig i, at sådan er det bare.
Førerovervågningen er mere emsig end en stramtandet tysklærer, der kræver grammatikken lært udenad. De assistentsystemer, der har direkte indflydelse på selve kørslen, må vi ikke beskrive før 7. oktober, så lad os nøjes med at konkludere, at de ikke gjorde noget godt for vores oplevelse af bilen.
Xpeng L03 virker ikke færdigbagt. Vores første interesse fusede ud. Det samme skete tydeligvis for mange andre i juryen, og så nåede en af årets mest omtalte nyheder ikke med i finalen.
