Nissan lover solid state-batterier i 2028

tredje generation leaf

Nissan kan komme først med ‘mirakelbatteri’ - den japanske bilproducent bekræfter igen, at man sender elbiler med solid state-batterier på gaden om to år.

Hvem vinder kapløbet om at komme først med batteriernes svar på den hellige gral, solid state-batteriet?

Skal vi tro Nissan, kommer den ellers kriseramte japanske bilproducent først over målstregen. På en teknisk update i går fortalte Nissan, at det er lykkedes dem at lave en solid state-batteripakke bestående af 23 battericeller. Det skriver avisen Nikkei.

Ifølge Nissan er det nok til at drive en elbil, og batteripakken havde også levet op til specifikationerne.

Milepæl

For Nissan er det en milepæl på vej mod at lancere de første elbiler med solid state-batterier i 2028. En målsætning, som Nissan endnu en gang bekræftede til Nikkei i går.

Nissan har arbejdet med fremstilling af den nye batteriteknologi siden 2025. Målet er massefremstilling i 2028. Det skal ske i samarbejde med amerikanske LiCAP Technologies, der angiveligt har udviklet en ny og væsentligt mere effektiv og billig måde at fremstille batterierne på.

Ved at benytte faste i stedet for flydende elektrolytter kan solid state-batterier fordoble rækkevidden sammenlignet med kendte litium-ion batterier. Lynladning bliver også væsentligt hurtigere, ligesom risikoen for brand og slid reduceres betydeligt. 

Kvantespring for elbiler

Solid state-batterier er med andre ord et ‘mirakel-batteri’, som vil være et kvantespring for elbiler. Af samme grund arbejder et væld af batteri- og bilproducenter på at komme først med teknologien.

Der er heller ikke mangel på historier om ‘afgørende gennembrud’. Senest har finske Donut Lab fået international opmærksomhed for sin påstand om, at man er klar med verdens første seriefremstillede batteri med rekordhøj energitæthed, lynhurtig lynladning og en holdbarhed, der svarer til 100.000 ladecyklusser.

Donut Lab har dog endnu ikke dokumenteret deres super-batteri. I sidste uge blev firmaet tværtimod meldt til politiet af en tidligere samarbejdspartner.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here