VW-koncernen vil nedlægge 100.000 stillinger i stor spareplan frem mod 2030. Samtidig skal modelprogrammet halveres, fabrikker lukkes og organisationen slankes.
VW-koncernen svinger ikke bare sparekniven, men snarere øksen.
Efter et møde torsdag har koncernens bestyrelse enstemmigt godkendt den mest omfattende spareplan i VW's 89-årige historie. Den såkaldte Future Plan 2030 indebærer, at yderligere omkring 50.000 stillinger skal væk på verdensplan.
Massefyringen kommer oven i cirka 50.000 job, som koncernen allerede er i gang med at nedlægge hos blandt andre VW, Audi og Porsche. Samlet står VW-koncernen derfor til at miste omkring 100.000 stillinger frem mod 2030. Det svarer til cirka 15 procent af koncernens godt 650.000 medarbejdere.
Volkswagen har endnu ikke oplyst, hvordan de nye nedskæringer bliver fordelt mellem mærker, lande og fabrikker. Det er heller ikke alle 100.000 medarbejdere, der nødvendigvis bliver fyret. En del af de allerede aftalte reduktioner gennemføres med naturlig afgang, førtidspension og frivillige fratrædelsesaftaler, skriver Reuters.
Færre bilmodeller
Det er ikke kun medarbejderstaben, der rammes af spareøksen. Den nye spareplan medfører også, at VW frem mod 2035 halvere antallet af modeller og samtidig reducere antallet af udstyrsvarianter med op til 75 procent.
Koncernen vil med andre ord bruge færre penge på at udvikle og markedsføre modeller, der ofte ligger meget tæt på hinanden. I stedet vil VW satse på færre biler, der kan sælges i større antal og deles om mere teknik.
Også udviklingen af platforme, software og elektroniske systemer skal samles. I dag har koncernens mange mærker ofte parallelle udviklingsprojekter, som gør nye biler dyrere og langsommere at udvikle.
Ledelseslag skal fjernes, beslutninger træffes hurtigere, og antallet af selskaber, som Volkswagen ejer, skal reduceres med omkring en tredjedel. Digitalisering og kunstig intelligens skal samtidig gøre især administration og udvikling mere effektiv.
Trods besparelserne vil VW fortsat investere massivt. Koncernen planlægger at bruge svimlende 135 milliarder euro – godt én billion kroner – på nye biler, software og teknologi fra 2027 til 2031.
Fire fabrikker i farezonen
Den vedtagne spareplan rammer også VW's fabrikker. Koncernen har kapacitet til at fremstille langt flere biler, end den kan sælge, og vil derfor tilpasse den årlige kapacitet til omkring ni millioner biler. Før coronakrisen var fabrikssystemet indrettet til cirka 12 millioner biler om året.
Ifølge Volkswagen er overkapaciteten alene i Europa på mere end 500.000 biler om året.
Fremtiden er derfor usikker for fabrikkerne i Emden, Zwickau og Hannover samt Audis fabrik i Neckarsulm. De nuværende modeller ventes gradvist at forsvinde fra fabrikkerne fra 2031, og indtil videre er der ikke besluttet afløsere.
Det betyder ikke, at de fire fabrikker nødvendigvis er dømt til at lukke. Volkswagen og medarbejderne vil de kommende måneder forsøge at finde andre opgaver til anlæggene. Senest næste år skal der træffes en beslutning om fabrikkernes skæbne. Men uden nye modeller kan bilproduktionen ophøre.
Kina gør ondt
De voldsomme nedskæringer skyldes, at Volkswagen-koncernen bliver presset fra flere sider på én gang.
Europa har længe været præget af et halvsløvt bilsalg, mens fabrikkerne er dyre at drive. Samtidig har især kinesiske bilproducenter øget konkurrencen med billige og teknologisk avancerede elbiler.
Særligt udviklingen i Kina gør ondt på VW. Landet var i mange år VW’s største marked og vigtigste pengemaskine, men kinesiske bilkøbere foretrækker i stigende grad hjemlige mærker. I første halvår 2026 faldt Volkswagens bilsalg i Kina med næsten 32 procent.
Oveni de kinesiske udfordringer kommer amerikansk importtold, højere udviklingsomkostninger og store udgifter til omstillingen fra benzin- og dieselbiler til elbiler og software.
Det kan aflæses direkte i regnskabet. Volkswagen solgte 8,4 procent færre biler i første halvår, mens driftsresultatet faldt knap 12 procent til 5,9 milliarder euro. Resultatet efter skat faldt med voldsomme 31 procent.
Driftsoverskuddet svarede til blot 3,8 procent af omsætningen. Med spareplanen vil koncernen løfte det til ni procent i 2030.
Nødvendigt indgreb
Koncernchef Oliver Blume kalder den godkendte plan et stærkt signal om koncernens fremtid. Men planen har været genstand for hårde forhandlinger med fagforeningerne og delstaten Niedersachsen, der er storaktionær i Volkswagen.
Medarbejdernes repræsentanter har nu accepteret hovedlinjerne, men kræver, at spareplanen ikke kun kommer til at ramme de ansatte.
For VW er regnestykket dog vanskeligt at komme udenom: Koncernen har for mange fabrikker, for mange modeller og for høje omkostninger i forhold til det antal biler, den kan sælge. Derfor skal Europas største bilproducent nu være markant mindre for fortsat at kunne konkurrere med især kinesiske bilmærker.
