Trump-regeringen opfordrer Ford til at indstille samarbejdet med kinesiske virksomheder. Ford afviser kritikken som “forsøg på at skabe overskrifter”.
Kinesisk teknologi er for alvor blevet storpolitik i USA. Nu er ærkeamerikanske Ford havnet midt i en voksende konflikt om amerikanske bilproducenters samarbejde med kinesiske virksomheder.
USA’s transportminister Sean Duffy har i et brev til Ford-direktør Jim Farley opfordret bilgiganten til at kappe forbindelserne til kinesiske selskaber. Det gælder først og fremmest CATL, der er verdens største producent af batterier til elbiler.
Men kritikken omfatter også Fords forbindelser til de kinesiske bilproducenter Geely og BYD samt produktionen af Lincoln Nautilus i Kina. Den fortsætter efter planen frem til 2030.
“Dyb bekymring”
Ifølge Duffy vækker samarbejdet ”dyb bekymring”, fordi USA betragter Kina som en strategisk modstander. CATL står desuden på det amerikanske forsvarsministeriums liste over selskaber, der beskyldes for at have forbindelser til Kinas militær.
Især en ny batterifabrik i delstaten Michigan er kommet i skudlinjen. Her vil Ford fremstille billigere LFP-batterier med teknologi på licens fra CATL.
Fabrikken er ikke et traditionelt fælles selskab mellem Ford og CATL. Ford ejer den og har efter eget udsagn fuld kontrol over produktion, medarbejdere og data. CATL leverer først og fremmest viden og rettigheder til batteriteknologien.
“Forfejlet kritik”
Ford afviser derfor kritikken fra transportministeren som forfejlet og et forsøg på at skabe overskrifter.
“Mens andre fortsat importerer kinesiske batterier, investerer Ford i at fremstille batterier her i USA”, skriver Ford i sit svar.
Direktør Jim Farley siger ifølge Wall Street Journal, at transportministerens brev bygger på ”grundlæggende misforståelser”.
Kina sidder på vigtig teknologi
Konflikten viser det dilemma, som vestlige bilproducenter står i. USA vil gøre sig mindre afhængig af Kina, men kinesiske virksomheder er samtidig langt fremme med både elbiler og batterier.
CATL er førende inden for LFP-batterier. De er typisk billigere og mere robuste end de nikkelholdige batterier, der længe har været udbredt i vestlige elbiler.
Ford mener derfor, at adgang til kinesisk teknologi kan bruges til at opbygge en amerikansk batteriproduktion. Kritikerne frygter omvendt, at samarbejdet fastholder USA’s teknologiske afhængighed og sender penge og viden til en strategisk modstander.
Ny regel sendte Polestar ud
USA er allerede i gang med at lukke kinesisk bilteknologi ude. Fra modelår 2027 gælder den såkaldte Connected Vehicles Rule, der begrænser salg og import af opkoblede biler med software og kommunikationsteknologi fra Kina eller Rusland.
Reglen omfatter blandt andet systemer til mobilforbindelse, wi-fi, Bluetooth og satellitkommunikation. Begrundelsen er, at moderne biler indsamler store mængder data og i værste fald kan bruges til overvågning eller sabotage.
Den Kina-ejede elbilproducent Polestar blev tidligere i år nægtet en særlig godkendelse under reglen. Dermed må Polestar ikke sælge nye biler fra modelår 2027 i USA, selv om Polestar 3 fremstilles i South Carolina og Polestar 4 i Sydkorea. Forklaringen er Polestars tætte forbindelse til kinesiske Geely, der er hovedaktionær.
Polestar er allerede i færd med at trække sig ud af USA, hvilket har udløst et gigantisk sagsanlæg fra mærkets amerikanske forhandlere.
Vil stramme yderligere
Samtidig behandler Kongressen den såkaldte Connected Vehicle Security Act. Lovforslaget vil stramme reglerne yderligere og kan forbyde salg af opkoblede biler fra producenter, der har mere end 15 procents kinesiske ejerskab.
15-procent-grænsen kan også få enorme konsekvenser. Mercedes-Benz er eksempelvis næsten 20 procent ejet af de kinesiske investorer Geely og BAIC og kan derfor i sin nuværende form blive forbudt, selv om Mercedes er en tysk bilproducent med omfattende produktion i USA.
USA’s kamp mod kinesiske biler handler dermed ikke længere kun om told. Den omfatter i stigende grad ejerskab, software, batterier og adgang til teknologi – og kan også ramme vestlige bilmærker, der samarbejder med eller har kinesiske ejere.
