Antallet af elbiler på danske veje sætter rekord

Elbilerne vinder terræn. Der er nu en kvart million elbiler i Danmark – dermed står elbiler for ni procent af bestanden af biler herhjemme.

Elbilerne vinder terræn i Danmark. I sidste måned udgjorde elbiler halvdelen af bilsalget, og nu runder elbiler endnu en milepæl: I dag, den 11. juni, runder bestanden af elbiler for første gang en kvart million. Dermed udgør elbiler nu knapt ni procent af den samlede bilbestand i Danmark.

Udviklingen er gået stærkt. Det er blot fem måneder siden, at bestanden af elbiler i Danmark nåede 200.000 biler.

“Elbilsalget har virkelig taget fart de seneste år, og for hver måned fylder elbilerne mere i både bilsalg og bilbestand. Det er til stor gavn for den grønne omstilling, og derfor glæder vi os over at fejre de løbende milepæle,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark, tidligere kendt som De Danske Bilimportører.

Bedre biler og flere ladere

Ifølge Mobility Denmark er der flere grunde til, at elbiler er blevet så populære herhjemme. Udbuddet af elbiler udvides hele tiden, elbilernes rækkevidde bliver stadig længere, lige som infrastrukturen i form af ladestandere løbende udvides og forbedres.

Økonomi spiller også en rolle. Det er væsentlig billigere at køre på el end benzin og diesel, og elbiler er pålagt væsentligt lavere afgifter. Men allerede fra 2026 vil der blive indfaset stigende afgifter på elbiler.

”Selvom elbilernes popularitet er stigende, er det ikke givet at bestanden af elbiler bliver ved med at sætte rekorder. En stigning i afgifterne fra 2026 vil medføre en opbremsning i salget, hvilket vi også har set i flere af vores nabolande. Derfor er det altafgørende for den grønne omstilling, at afgifterne holdes i ro,” siger Mads Rørvig.

Tesla er langt det mest udbredte elbilmærke i Danmark, efterfulgt af Volkswagen.

Herunder kan du se de 20 mest udbredte elbiler i Danmark

Top 20 for elbiler i Danmark
Nr. Mærke Model Antal
1 Tesla Model Y 31.320
2 Tesla Model 3 30.764
3 Volkswagen ID.4 13.769
4 Skoda Enyaq iV 12.292
5 Volkswagen ID.3 9.588
6 Audi Q4 e-tron 9.276
7 Hyundai Kona 6.850
8 Polestar 2 5.976
9 Volvo XC40 5.812
10 Ford Mustang Mach-E 5.502
11 Renault Zoe 5.195
12 Mercedes-Benz EQA 5.096
13 Kia Niro 5.050
14 Tesla Model S 4.950
15 BMW iX3 4.501
16 Volkswagen ID.5 4.362
17 Volkswagen Golf 4.306
18 Cupra Born 3.961
19 Renault Megane E-Tech 3.910
20 Audi e-tron 3.565

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here