Elbiler vinder mest frem i Norge og Holland

elbiler norge

I 2035 vil alle nye biler være elektriske i Holland og Norge, viser undersøgelse. Danmark halter bagefter.

Statistik, fremskrivninger og prognoser er nogle uldne størrelser, men da antallet af elbiler i disse år stiger massivt – og kunne stige endnu mere, hvis forsyningskæderne var intakte – er det interessant at dvæle et øjeblik ved en større statistisk forudsigelse, som Cardiff-baserede Confused.com står bag.

Portalen, der primært sammenligner forsikringspriser, har ved hjælp af oplysninger fra EU-institutionerne European Environment Agency (EEA) og Eurostat regnet sig frem til, i hvilke europæiske lande der formodes at blive indregistreret flest elektriske biler i 2035.

Skemaet (se længere nede i artiklen) viser, at nordmændene, der allerede nu er de mest elektrificerede i Europa, om 13 år udelukkende køber elektriske biler.

Svensk højspænding

I Holland, hvor ladeinfrastrukturen er i en liga for sig, og hvor knap hver fjerde nyindregistrerede bil i 2020 var en elbil, vil nybilsalget også udelukkende være elektrisk i 2035. Det er noget af et kvantespring, som de statistiske fremskrivninger her forudser.

Også Sverige ventes at tage et gevaldigt spring frem. I 2020 var knap hver tiende nyindregistrerede bil elektrisk, men i 2035 vil fire ud af fem svenske nybilskøbere vælge en elbil.

Derefter kommer Danmark, men helt så imponerende er prognosen ikke. Kun godt halvdelen af alle nye biler på DK-nummerplader ventes i 2035 at være elektriske, og vi er tæt fulgt af Portugal, Tyskland og Luxembourg.

Portugal rykker

Blandt de syd- og østeuropæiske lande, hvor man med megen ret kunne forvente, at elektrificeringen vil gå langsomst, skiller Portugal sig således positivt ud og ventes at være langt foran eksempelvis Spanien og Italien.

Lidt overraskende er det måske også, at hos de fuldelektriske hollændernes nabo, Belgien, forventes kun godt hver fjerde nye bil i 2035 at være elektrisk.

  Elbilers andel af Elbilers andel af
  nyindregistrerede biler i 2020 nyindregistrerede biler i 2035
     
Holland 22,91 pct. 99,9 pct.
Norge 54,37 99,9
Sverige 9,69 80,35
Danmark 7,19 54,51
Portugal 5,42 51,86
Tyskland 6,86 51,68
Luxembourg 5,61 47,3
Frankrig 6,5 43,43
Irland 4,49 41,44
Østrig 5,47 40,84
Finland 4,53 38,18
Malta 3,13 33,28
Slovenien 3,19 29,93
Letland 2,47 28,9
Kroatien 1,47 28,25
Belgien 3,46 27,84
Ungarn 2,36 24,36
Rumænien 2,26 23,62
Italien 2,37 21,16
Grækenland 0,84 17,2
Spanien 1,89 14,98
Tjekkiet 1,43 11,51
Litauen 1,13 10,74
Slovakiet 1,22 10,44
Cypern 0,17 7,44
Polen 0,79 6,72
Bulgarien 2,13 *
Estland 1,43 *
Island 25,44 *
Storbritannien * *
     
* Ikke tilstrækkelig data  


[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here