Revolution: Den næste Mini får baghjulstræk

Minis chefdesigner, Holger Hampf.

Når BMW udvikler den næste Mini, står den på samme platform som BMW’s Neue Klasse. Det betyder, at den bliver baghjulstrukket.

Siden 1959 har Mini været et britisk ikon. Lille, sjov, velkørende og samtidig godt udhulet. Men som så mange andre britiske bilmærker var Mini gennem årene ramt af økonomiske udfordringer, og for mere end 25 år siden blev mærket købt af tyske BMW.

Siden er det gået bedre. En retro-Mini blev designet og produceret, og Mini har siden været en lidt mere eksklusiv bil til lidt flere penge end de minier, den sammenlignes med. Men stadig et eftertragtet og fornuftigt sælgende mærke i stadig flere karrosseri-afskygninger. Og fra 2019 også som elbil.

Neue Klasse-platform

Én ting har dog ikke ændret sig gennem årene: En Mini har altid været forhjulstrukket. Men det vil den næste Mini ikke være, er meldingerne. 

Til den næste generation skal Mini overføres til BMW-moderselskabets nye Gen6-platform med baghjulstræk. Samme platform, der danner grundlag BMW’s nye Neue Klasse-elbiler – startende med SUV’en iX3 og sedanen i3.

BMW Groups ingeniører sagde til Autocar, at man ikke har planer om at udvikle en platform eller re-designe Gen6-platformen til forhjulstræk. 

Enhver femårig vil stadig kunne kende en Mini

“Vi er begyndt at arbejde på den næste generation af Mini, og vi kigger på hele porteføljen,” siger Minis nye designchef, Holger Hampf, til britiske Autocar.

Trods den tekniske revolution lover designchef Hampf, at al den øvrige karakteristika vil blive bevaret. Som han siger:

“Du kan spørge en brite, en tysker eller en italiener. Du kan spørge en femårig, og de vil alle kunne genkende en Mini. Baseret på bilens proportioner. Især når det kommer til den tredørs-hatchback med et hjul i hvert hjørne, korte udhæng og oceaner af karakteristiske og genkendelige elementer.”

Inspireret af BMW’s første Minier

Retrodesignet vil være bevaret i den næste generation, lover Hampf. Men man skal forvente, at den vil være mere inspireret af den første Mini under BMW’s ejerskab – med det interne modelnummer R50 – end den vil være inspireret af den tidligste Mini fra 1959 og frem.

“Mange mennesker har ikke en erindring om den klassiske Mini, men de har en erindring om en af Mini'erne under BMW’s ejerskab i de seneste 25 år. Den næste Mini vil være forbundet med den fortid,” siger han.

Hampfs “førsteprioritet” er at bevare Minis proportioner, og “det er ikke til diskussion”.

Den nuværende Mini Cooper Electric er bygget af Minis joint venture-partner Great Wall Motor i Kina.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here