USA vil pålægge alle elbiler afgift på 1.000 dollar

Goodyear

Præsident Trump og republikanerne fortsætter kampen mod elbiler: Vil fjerne skattefradrag og pålægge alle elbiler afgift på 1.000 dollar.

De fleste har nok bemærket, at USA’s nye præsident Donald Trump har haft fart på siden han indtog Det Hvide Hus 20. januar. Der udskrives daglige dekreter og tales også en del om den amerikanske bilindustri, som Trump ønsker at forandre fundamentalt. Trump har bl.a. ved flere lejligheder talt om ”vanviddet med elbiler” og lovet at fjerne alle statstilskud til køb af elbiler og udbredelse af ladestandere.

Nu bakkes han – ikke overraskende – op af flere republikanske senatorer. I denne uge har 14 af dem stillet lovforslag om at stoppe støtte til ladestationer og et skattefradrag for køb af elbil. Den såkaldte tax credit gav købere af bestemte elbiler et skattefradrag på 7.500 dollars, eller hvad der svarer til 54.000 danske kr. Der er ikke afgifter på biler i USA, derfor har man i stedet benyttet et skattefradrag for at øge udbredelsen af elbiler.

Forslaget var ventet. Til gengæld er det en overraskelse, at republikanerne ønsker skattefradraget stoppet om blot 30 dage og ikke med udgangen af 2025.

Skal betale for vejslid

Men republikanerne stopper ikke her. Samtidig foreslår de at indføre en engangsafgift på køb af elbiler på 1.000 dollars – godt 7.000 danske kroner.

Begrundelsen er, ejere af benzinbiler er med til at betale for vedligeholdelse af de amerikanske ejere gennem en mindre brændstofafgift. Ved at pålægge elbiler en engangsafgift på 1.000 dollars mener senatorerne, at elbils-ejere i runde tal kommer til at bidrage lige så meget til vedligeholdelse som ejere af benzinbiler gør over en periode på 10 år.

Støttet af olieindustrien

Kritikere ser derimod lovforslaget som et bevidst forsøg på at bekæmpe elbiler.

Ifølge flere amerikanske medier som bl.a. Electrek er flere af de republikanske senatorer bag forslagene støttet af olieindustrien. Det gælder for eksempel den 73-årige senator Deb Fischer fra Nebraska. Gennem sidste valgperiode modtog hun over 2,5 mio. kr. fra olieindustrien.

En anden forslagsstiller, den 72-årige senator John Barrasso fra Wyoming, modtog over 5,5 mio. kr. fra olieindustrien i samme periode.  

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here