Importøren vil ikke tale om prisnedsættelse. Ikke desto mindre sælger Xpeng nu den elektriske SUV G9 fra lager med op til 50.000 kr. i rabat.
Spar op til 50.000 kr. på en Xpeng G9 og få den hurtigt leveret.
Sådan lyder det gode tilbud fra kinesiske Xpeng, der siden lanceringen har leveret knapt 1.000 G9 til danske kunder.
Dermed melder Xpeng sig reelt ind i den verserende priskrig på elbiler på det danske bilmarked. Også selv om importøren understreger, at der ikke er tale om en generel prisnedsættelse:
”I et marked, hvor priserne på elbiler har taget nogle gevaldige rutsjeture, har det været vigtigt for Xpeng at holde priserne stabilt over en længere periode af respekt for de første kunder, som har valgt at købe en Xpeng. Xpengs modeller har fra starten været skarp prissat, og det har kunderne hurtigt opfanget. Det har betydet, at det ikke har været nødvendigt for XPENG at sætte priserne yderligere ned for at være konkurrencedygtige,” skriver Xpeng i en pressemeddelelse.
Ikke desto mindre er priserne nu sat ned med op til ni procent på lagerbiler. Tilbuddet gælder frem til 30. juni, eller så længe der er biler på lager.
Long Range fra 500.000 kr.
Den mest populære udgave af Xpeng G9 er Long Range udgaven med en rækkevidde på 570 km. Den har hidtil kostet fra 550.000 kr. og kan nu købes for 500.000 kr.
Kan man nøjes med Standard Range med 460 km rækkevidde, er rabatten 30.000 kr. Med rabatten starter priserne fra 450.000 kr.
Xpeng er kendt for markedets hurtigst opladning: Long Range lader med op til 300 kW, mens Standard Range klarer 260 kW. Ifølge den danske importør har den hurtige lynladning fået mange europæiske kunder til at vælge Standard Range udgaven, hvilket har betydet, at Xpeng har flere Long Range-udgaver på lager end forventet.
Globalt har Xpeng dog – som stort set alle bilproducenter – oplevet et kraftigt fald i salget i årets første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal 2023.
Xpeng solgte i alt 654 biler i Danmark i 2023. Det svarer til en markedsandel på 0,38 pct.
Så meget lager-rabat giver Xpeng på G9
Alle G9 Standard Range uanset variant = 30.000 kr. i rabat
Alle G9 Long Range uanset variant = 50.000 kr. i rabat
Alle G9 Performance med Premium komfort- & lydpakke = 30.000 kr. i rabat
Alle G9 Performance uden Premium komfort- & lydpakke = 50.000 kr. i rabat
Du kan se Xpengs lagerbiler her.
Vi ser sikkert snart andre løsninger end de farlige batteribiler.
Når de løsninger kommer frem til forbrugerne, vil ingen have en ny eller brugt elbil.
Og hvilke løsninger er det? Hvis det er brint, du tænker på, så er det løb kørt. Det bliver aldrig en løsning på transport området. Og hvorfor kalder du batterier farlige, der brænder færre elbiler i forhold til fossilbiler pr. 1.000 stk. Og elbil-batterier kan i dag genbruges fuldt ud.
Du ved ikke, hvad du taler om.
Elbiler er ikke løsningen, selvom man sparer omkring 15.000 kr. om året er det også en gæld på 300.000 kr. man hæfter sig i. Og efter 6-7 år har bilen alligevel mistet mindst 150.000 kr. og plus batteri som koster 80.000 kr. Hvor har man så sparet? BENZIN BILER VIRKER ALTID OG ALTID INGEN DYRE REPARATIONER….
Ingen dyre rep på benzin eller diesel det passer vel ikkre helt og min gamle diesel virker da ikke hver gang
Alex, hvilken gæld mener du, man hæfter sig ved at køb el bil?
Lær selv at servicere din forbrændings motor, så skal du nok se, at det kan holde længe uden store kontanter. Bliv venner med håndværkere, der har en lift. Noget for noget. Så kan du også skifte kuglelejer, hvis det skulle gå galt. Smid en Toyota Corolla og en elbil foran hinanden. Så kan vi godt se på, hvad for en der bliver dyrest i længden. Komfort er selvfølgelig høj i e-bil, men en bil er nu bare transport fra a til b, medmindre man har utroligt lange køreture.