Klimabøder: Bilproducenter køber CO2-kvoter hos konkurrenterne

I 2025 strammes kravene til bilers CO2-udledning. Flere bilproducenter bliver hårdt ramt og må købe CO2-kvoter hos konkurrenter.

Når EU fra 1. januar 2025 øger miljøkravene til, hvor meget kuldioxid (CO2) biler i gennemsnit må udlede, kan en del bilproducenter se frem til betydelige klimabøder. En af løsningerne er, at de ‘sorte’ producenter køber CO2-kvoter hos de mere ‘grønne’ konkurrenter. Den handel er i fuld gang.

Årsagen til den intensiverede og efterhånden velkendte handel med CO2-kvoter er, at fra nytår må en bilproducents mærker i gennemsnit udlede 94 gram CO2 pr. kilometer. For hvert gram over idømmes den enkelte producent en klimabøde på 95 euro (ca. 709 kroner). 

Siden 2021 har kravet været 118 g/km, og EU har ifølge analyseinstituttet Dataforce uddelt miljøbøder på 550 millioner euro (ca. 4,1 mia. kroner). 

Ifølge branchetidsskriftet Automotive News skal bilproducenterne i gennemsnit sænke deres CO2-udledning med 15 procent. Hvis CO-kravene skal opfyldes uden at indgå alliancer med andre, skal den enkelte producents salg af elbiler i gennemsnit øges med 12 procentpoint i forhold til 2023-tallene. 

Det vil sige, at andelen af elbil-salget skal øges fra i 2023 at udgøre i gennemsnit 16 pct. af det totale salg til at udgøre i gennemsnit 28 pct. af den enkelte producents nybilsalg.

CO2-alliancer i stor stil

Når bilfabrikanterne køber og sælger CO2-kvoter, gælder det for de CO2-belastede producenter om at alliere sig med en mindre forurenende fabrikant. Senest har ‘sorte’ Suzuki indgået en alliance med ‘grønne’ Volvo Cars. 

Kinesisk ejede Volvos CO2-udslip ligger klart under den kommende grænseværdi, og derfor er Volvo attraktiv at ‘forlove’ sig med. Ved indgåelse af en alliance regnes gennemsnittet af de to fabrikanters CO2-udslip sammen. Resultatet er i det her tilfælde, at Volvo stadig har ryggen fri. Og Suzuki kommer under de 94 gram pr. kilometer og kan pudse sin miljøglorie.

Ifølge The International Council on Clean Transportation (ICCT) vil flere alliancer blive indgået. Ford er en af dem, der nævnes som kommende allieret med Volvo. Inden Suzuki købte CO2-kvoter hos Volvo, var de i alliance med Toyota. Toyota ventes nu at gå sammen med Renault, der i forvejen hænger strategisk og økonomisk sammen med Nissan og Mitsubishi.

Tesla tjener tykt på salg af CO2-kvoter

Tesla, der som bekendt udelukkende producerer elbiler, har meget at tilbyde betalingsvillige konkurrenter. Det forudses, at både Volkswagen-koncernen, Mercedes-Benz Group og Stellantis-koncernen vil købe CO2-aflad hos Tesla-ejer, verdens rigeste mand og USA’s kommende effektiviseringsminister, Elon Musk.

Tesla har i flere år tjent tykt på at sælge CO2-kvoter til pressede konkurrenter. 

I 2023 var Teslas indkomst på salg af CO2-kvoter på 1,79 mia. dollar (ca. 13 mia. kr.). Siden 2009 har CO2-finten indbragt Tesla ni mia. dollar (ca. 63 mia. kr.).

VW og Ford er mest presset

ICCT oplyser, at Volkswagen og Ford har størst brug for at kunne købe CO2-kvoter. De skal begge nedbringe deres CO2-udledning med 21 procentpoint. Hvis VW som ventet køber kvoter hos Tesla, behøver VW ifølge ICCT kun at øge andelen af solgte elbiler med otte procentpoint i stedet for 17 procentpoint.

Automotive News skønner, at Volkswagen de seneste fire år har betalt omkring 87 millioner euro (knap 650 mio. kr.) i klimabøder, efter at tyskerne ikke var i stand til at opfylde 2021-kravet.

Hyundai, Mercedes og Toyota skal ifølge ICCT reducere deres CO2-udledning med mere end 12 procentpoint for at leve op til 2025-kravet. BMW, Kia og Stellantis-koncernen skal reducere med 9-11 procentpoint.

EU-Parlamentet trækker i land

Om CO2-bøderne ender med at blive reduceret, er i øjeblikket en teoretisk mulighed. De store europæiske bilproducenter har gennem årene haft held til at overtale beslutningstagere i EU til at justere på de overordnede CO2-krav. 

Flere af de store i europæisk bilproduktion, blandt andre VW’s topchef Oliver Blume, BMW’s Oliver Zipse og Renault-gruppens Luca de Meo, har gennem længere tid ikke lagt skjul på, at de mener, europæisk bilproduktion er truet. Derfor kræver de, at EU genovervejer CO2-bøderne og samtidig slækker på den kommende Euro-norm, der sideløbende stiller krav til bilproducenternes samlede forurening.

Euro 7-normen er planlagt til at træde i kraft i sommeren 2025, men et flertal i Europa-Parlamentet har netop vedtaget at bløde Euro 7-kravene op. Intet er dog afgjort, før EU-landenes stats- og regeringschefer har tiltrådt Europa-Parlamentets indstilling. Men processen er i gang. 

De europæiske bilproducenter mener, at skærpede miljøregler harmonerer dårligt med den virkelighed, de står i. Europa er hårdt presset af de mange kinesiske elbiler, der oversvømmer vores del af verden. Og når Donald Trump i januar 2025 indsættes som USA’s næste præsident, kan man meget vel forvente øget straftold på varer, som eksporteres til USA.

Samtidig er det globale salg af elbiler faldende, og flere bilmærker har for længst bebudet, at de bliver nødt til at skrue op for produktionen af først og fremmest opladningshybrider. Og at de bliver nødt til at skrue ned for udvikling og produktion af elbiler. 

Af redaktionen