Hvilkenbil’s redaktør Jens Velling blogger om folkesportsvognen Toyota GT 86, der på godt og ondt vækker noget så sjældent for Toyota som følelser…
Har lige set en reklamevideo for Toyota GT 86. Et rendyrket kørejern, der skal løfte arven efter alle drengerøves drømmebil i 80erne, den skønne Celica med de forførende vippeforlygter og hækspoiler i klappehøjde. 
Videoen gjorde indtryk. Ikke på ”Breaking the Waves” måden, bevares – du får næppe brug for Kleenex. Men for en kommerciel bilreklame rammer den en nerve og vækker noget, man ellers skal være hvidkitlet ingeniør for at nære for Toyota: Følelser!
Alene tallet 86. Det var dengang 3.G (gymnasiet, ikke mobilforbindelsen!) var for fedt, skulderpuderne var brede som Schwarzenegger, alle muligheder lå åbne og det friskpressede kørekort skulle bruges i en smækker sportsvogn. Det var bare et spørgsmål om at få det første job, så ville der være råd til egen ”frisør-Porsche” som Celica og Co. allerede dengang lidt hånligt/misundeligt blev kaldt.
Som mange andre bilnørder måtte jeg sande, at det aldrig rigtig blev alvor med hende Celica. Der kom hele tiden noget i vejen. Uddannelse med alt for lille SU, kæreste, kone, børn, terminer, forpligtelser – ja, til sidst bare ren og skær fornuft.
I dag er jeg blevet gammel nok til at vide, at lavstammede biler som Toyota GT 86 er gift for ryggen og den ømme iskiasnerve. Og fruen – uha, prøv bare at se i videoen, hvordan kvinderne reagerer på mandens impulskøb. Det eneste kliché, der ikke kommer i spil dér, er bank med kagerullen.
Jeg tror faktisk ikke, at kvinder vil være så afvisende overfor mandens ønske om endelig at leve drengedrømmen ud. Eller at mænd bliver nødt til at smide bukserne for rigtigt at nyde en GT 86 (serviceoplysning til kvindelige læsere; der er ingen ”full frontal” i videoen – det er trods alt stadig en Toyota-reklame).
Men selv om Toyota skamrider de mest stereotype kønsroller, rammer videoen alligevel noget. For drømmer vi forvoksede drengerøve ikke stadig om Celica? Om at give Fanden i fornuften, og købe en bil, der hverken er komfortabel eller har plads til ungerne, men til gengæld er skidesjov at køre i og potent at se på?
Jo vi gør. Og videoen for Toyota GT 86 spiller skamløst på modsætningen mellem det, vi drømmer om, og det vi gør. Fornuft eller testosteron, skvat eller mand, Citroën Berlingo eller Toyota GT 86? Provokationen er tydelig: Kom nu mand, vis at du tør…
Det er her, det med følelserne sniger sig ind. For det er stærke sager sådan at blive mindet om, at man er blevet voksen på den fornuftige måde. Jeg får helt ondt i maven og sidder tilbage med en stærk følelse af melankoli. Over en Toyota!
Og det er måske det virkelige mål for det japanske bilmærke: Reklamen får hverken mig eller ret mange andre til fyre 550.000 kroner af på at udleve en drengedrøm, der i dag fremstår lidt pubertær. Ikke desto mindre er der for første gang skabt en følelsesmæssig forbindelse mellem mig og Toyota.
Hatten af for en bilreklame, der tør gøre lidt ondt. Så selv om jeg er blevet alt for (gammel) klog til at sætte ægteskabet på spil for en firehjulet japansk flamme, som de gør i videoen, glæder jeg mig som en lille dreng til en prøvetur. Det bliver helt sikkert – som en anden helt fra 86, Kim Schumacher – snerrede på P3: ”wrraaauuuu – rigtig fantastisk!”
Bonusinfo: Mens de snusfornuftige trillinger VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo i sidste måned kørte med titlen som Årets Bil i Danmark, scorede Toyota GT 86 (og søsterbilen Subaru BRZ) trøstpræmien ”MKD’s ærespris” for at tilbyde gennemført ”køreglæde til en forholdsvis fornuftig pris.”
Selv de danske motorjournalister er blevet voksne…
