Nissan Qashqai tackler skrappere crashtest

Fem-stjernet topkarakter til Nissan Qashqai i Euro NCAPs skærpede crashtest – kun beskyttelsen mod piskesmæld skuffer en smule i Nissans nye crossover.

Nissan Qashqai blev den første bil, der kom til ‘eksamen’ i crashtestorganisationens Euro NCAPs skærpede crashtest. Fra 2014 lægger Euro NCAP nemlig større vægt på aktive sikkerhedssystemer som automatisk nedbremsning og vognbaneassistent. Samtidig bedømmes beskyttelsen mod piskesmæld nu for både for- og bagsædepassagerer, lige som Euro NCAp har skærpet beregningen for sikkerheden for voksne og børn samt fodgængere.

Den nye Nissan Qashqai, der introduceres i Danmark i disse dage, slap fra den nye crashtest uden nævneværdige ridser i lakken. Faktisk bestod Qashqai mere eller mindre alle discipliner med glans – også denskrappe pæletest, hvor bilen kastes sidelæns mod en metalpæl med 29 km/t.

Aktivt sikkerhedsudstyr som automatisk nedbremsning ved langsom bykørsel og selehuskere på alle pladser er med til at sikre Qashqai alle fem stjerner i crashtesten. Sikkerheden kan endda blive endnu bedre, da Nissan tilbyder en lang række aktive sikkerhedssystemer som ekstraudstyr, bl.a. autobrems, der virker ved landevejshastigheder og vognbaneassistent.

Nissan Qashqai slap dog ikke for en lille anmærkning: Beskyttelsen mod piskesmæld ved bagendepåkørsler er utilstrækkelig for forsædepassagererne, men godkendt for bagsædepassagerer.

Læs om crashtesten i detaljer på sikkerbil.dk, hvor du også kan se en video, der forklarer Nissans automatiske bremsesystem.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here