Målrettet pres fra Elon Musk synes at sikre EU-godkendelsen af Teslas selvkørende teknologi. Kritikken er dog langtfra forstummet.
“Skræmmekampagne” kalder kritikere Tesla-topchef Elon Musks målrettede og intense markedsføring og fremhævelse af Teslas selvkørende teknologi. Eksperter fastholder og forsøger at overbevise politikere og myndigheder om, at Full Self-Driving-systemet (fuldt selvkørende) endnu ikke er tilstrækkeligt sikkert. Men samtidig fortsætter Musk med at gentage, at “forsinkelse af godkendelsen af FSD vil koste liv”.
Netop det har multimilliardær Musk skrevet flere gange de seneste måneder på sit sociale medie X. Blandt andet da den franske transportminister, Philippe Tabarot, i sommer i forbindelse med Frankrigs non til umiddelbart at godkende FSD til Le Figaro sagde, at “sikkerheden er endnu ikke tilstrækkeligt overbevisende til en godkendelse”.
Men stille og roligt har Elon Musks kampagne fået flere og flere til at tage systemet til sig. I øjeblikket har otte EU-lande midlertidigt godkendt FSD – med den vigtige tilføjelse Assisted (overvåget). Holland var det første land til at godkende, og to måneder senere fulgte blandt andre Danmark trop.
I sidste uge tog Tyskland tilsyneladende et tæt på afgørende skridt i retning af en godkendelse. Det skete, da tyskerne fik gennemtrumfet en navneændring af systemet til Tesla Assisted Driving (TAD). Som stort og indflydelsesrigt EU-land er Tyskland afgørende vigtig for EU-godkendelsen, og formentlig er det en af grundene til, at Tesla accepterede ændringen af betegnelsen fra "fuldt selvkørende" til "assisteret kørsel".
Musk var da også hurtig til at sende en tak til Tysklands transportminister, Steffen Bilger, på X.
Musk opfordrer til forbruger-pres
I sin kampagne for at få godkendelsen igennem benytter Musk samme taktik på X, som han har gjort så ofte før til promovering af sine produkter.
På X skriver han bl.a., at “FSD i Europa vil redde liv på mennesker i bilen og redde sårbare brugere som fodgængere, cyklister og kæledyr”. For over et år siden benyttede han for første gang formuleringen “lad venligst din regering vide, at du ønsker at få det godkendt”.
Og strategien ser altså ud til at lykkes. Frem for at afvente det langsommeligt arbejdende EU’s fulde godkendelse har Tesla valgt at søge systemet godkendt af de enkelte EU-landes myndigheder. 10. april udstedte den hollandske typegodkendelsesmyndighed RDW (Dienst Wegverkeer) sin foreløbige godkendelse. Siden har yderligere syv EU-lande gjort det samme. Udover Danmark er det Litauen, Estland, Belgien, Tjekkiet, Slovenien og Kroatien.
Ingen uvildig dokumentation
De kritiske røster forstummer dog langtfra. Det britiske nyhedsbureau Reuters har bidt sig fast i FSD og ikke mindst proceduren, der førte frem til de hollandske myndigheders midlertidige godkendelse. Reuters offentliggør løbende rapporter om sin kulegravning.
Ifølge nyhedsbureauets omfattende research findes der imidlertid ingen offentligt tilgængelige, uafhængige eller fagfællebedømte studier, der viser, at FSD faktisk er mere sikkert end en menneskelig chauffør. Det betyder, at myndighederne har taget Teslas ord for gode varer, før de selv har udført deres test.
Ifølge Reuters kunne Tesla i den dokumentation, der blev indsendt til de europæiske tilsynsmyndigheder i april, ikke fremlægge overbevisende dokumentation for, at FSD var mere sikkert end menneskelige førere.
Dataene omfattede angiveligt langt færre testkilometer med FSD end de hundredvis af millioner af kilometer, som Tesla-bilister reelt har tilbagelagt. I stedet pegede Tesla på “adfærdsmæssige indikatorer”. Det vil bl.a. sige brug af horn, pludselig acceleration og opbremsning samt manglende brug af blinklys for at påvise, at FSD var mere sikkert.
Forskere oplyser til Reuters, at disse adfærdsmæssige indikatorer ikke kan bruges til at dokumentere den faktiske risiko for ulykker. Ingen af de syv forskere, som Reuters har talt med, mener, at undersøgelsen påviser, at FSD forebygger dødsulykker.
Betænkeligheder
Betænkelighederne går også på, at FSD tilsyneladende accepterer overskridelser af hastighedsgrænserne. Ligesom der er usikkerhed om FSD’s egenskaber på isglatte veje og bilisternes evne til at omgå funktioner, der er designet til at forhindre mobiltelefonbrug.
Norske og finske myndigheder har desuden udtrykt bekymring over, hvordan FSD håndterer kurver. De hævder, at Tesla-softwaren navigerer i skarpe sving og rundkørsler med højere hastigheder, end de standardiserede sikkerhedsregler tillader.
Myndighed forhandlede med Tesla
Endnu mere opsigtsvækkende – skriver Reuters – er det faktum, at kulegravningen af bl.a. interne mails viser, at Tesla gentagne gange pressede den hollandske myndighed RDW til at begrænse omfanget af myndighedens vurdering.
Ifølge rapporten tilbød en medarbejder hos RDW at drøfte muligheder for at “justere eller reducere” det krævede kontrolniveau. Det skete, da Tesla havde klaget over omkostningerne og omfanget af gennemgangen.
Det oplagte spørgsmål er så, skriver Reuters: Hvor uafhængig kan en sikkerhedsvurdering være, hvis den virksomhed, der bliver vurderet, forhandler med tilsynsmyndigheden om, hvor grundig vurderingen skal være?
Godkendelse vigtig for Musk
Ingen kan være i tvivl om, at FSD er vigtig for Tesla lige nu. Elon Musk har sat virksomhedens fremtid på spil ved at satse på, at selvkørende teknologi, kunstig intelligens og robotteknologi vil bane vejen for vækst.
Udvikling af nye biler – afløsere for de fine, men efterhånden halvgamle Model 3 (der er fra 2017) og Model Y (2020) – er tilsyneladende ikke på tapetet.
En version af FSD driver også Teslas Cybercab- og Model Y-Robotaxi i USA. Her går udrulningen langsomt. En udvidelse af FSD til Europa vil med stor sikkerhed generere millioner i yderligere indtægter til Tesla.
Afstemningen i EU-Kommissionen, der enten giver FSD grønt eller rødt lys i alle 27 EU-lande, var planlagt til at finde sted den 6. oktober. Men den blev udsat til begyndelsen af december.
For at blive til fælles EU-lovgivning skal 15 af EU’s 27 medlemslande stemme for. Ja-landene skal samtidig repræsentere mindst 65 procent af EU’s samlede befolkningstal.
